Mængder og retninger

De enkelte fiberbundter, som placeres i en given retning, vil normalt have samme størrelse (målt som N (antal fibre i et bundt) eller texværdi (massen i gram af 1000 m fiberbundt)). Men i de to, evt. flere, forskellige retninger i vævet kan bundtstørrelsen være forskellig. Hvis bundterne i forskellige retninger er ens, kaldes vævet balanceret. De fleste praktiske væv er af denne type. Hvis der er forskel i bundtstørrelse, kaldes vævet ubalanceret. Af disse findes der en del, ofte til specialanvendelser. Væv med fibre i to retninger kaldes biaksiale, i tre retninger triaksiale, i fire retninger quadroaksiale og så fremdeles.
Et eksempel er væv i form af uendeligt lange bånd af typisk 20 cm’s bredde, hvor ca. 90 % af fibrene er placeret på tværs af båndet, mens de resterende 10 % af fibrene er placeret på langs og udgør en slags bæretråde for båndet. Det anvendes typisk til viklede komponenter, hvor båndet efter vikling på en cylindrisk eller konisk dorn giver fibre, som for de 90 %’s vedkommende er placeret på langs af komponenten og dermed giver den stivhed og styrke på langs. Et praktisk eksempel er vinger til vindmøller, som har lange, svagt koniske, bærende bjælker eller rør inden i den aerodynamiske skal.

Beskrivelse af de enkelte retninger i væv kan ske ved angivelse af vægtmængde pr. breddeenhed fx:

Retning 1: w1 g/cm
Retning 2: w2 g/cm

Tillige kan brudlasten af en vis bredde benyttes:

Retning 1: P1 N/cm
Retning 2: P2 N/cm