E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Værktøjer og hjælpeudstyr

Her gives en kort forklaring på grundprincippet i et formgivningsværktøj.
Uanset geometrien er der visse fællestræk i alle værktøjer. Plasten kommer ind i et større hulrum med relativt stort volumen. Herfra fordeles plasten ud eller rundt i værktøjet. I mange værktøjer bliver plasten splittet op i flere flydekanaler, for at indsatse (dorne), der skal danne hulrum i emnet, kan sidde fast. Dorne, som laver hulrum i profiler, rør og folier, kan i sagens natur ikke svæve frit rundt i værktøjet.
Efter fordelingen rundt i værktøjet og eventuelt opsplitningen samles plasten igen i et relativt stort hulrum. Derefter bliver den udsat for et modtryk. Dette gøres for at sikre, at plasten er 100 % jævnt fordelt i værk­tøjet, og også for at sikre, at opsplittet plast flyder sammen igen.
Modtrykket kan skabes i form af en lille dyseåbning, og hvor dette ikke er muligt, kan der på dornen være udformet en vulst eller en forsnævring, som materialet skal over, inden det kommer ud i dysen.
På næsten alle værktøjer, undtagen profilværktøjer, er der mulighed for at regulere gods­tykkelsen, oftest via en be­væ­gelig del ved dyseåbningen. Denne bevægelige del kan flyttes i forhold til den faste del af dysen. En sådan regulering betegnes ofte som centrering af værktøjet.

Et gennemskåret rørværktøj

Et gennemskåret rørværktøj