E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Kompressionszone

Når plasten kommer frem til kompressionszonen, er en større del af den plastificeret, men der mangler stadigt den del, som befinder sig i den forreste del af hulrummet mellem gængerne.
På grund af den vigende plads presses plasten hårdere og hårdere mod cylindervæg og snekke. Derved opnås endnu bedre varmeoverførsel fra cylinderen, og snekkerotationen giver mere varmetilskud i form af friktions­varme.
Varmen fordeler sig langsomt, men snekkens rotation hjælper med fordelingen, ved at den drivende gænge skraber plastmaterialet af cylindervæggen, så nyt materiale kan komme i berøring med cylindervæggen.
Hvis der er vakuum- eller afdampningszone med skueglas på ekstruderen, vil man her kunne se, at plasten ligner ”en ikke helt færdigæltet dejmasse”, som det kendes fra bagning.
I kompressionszonen presses plasten desuden så hårdt sammen, at den resterende luft mellem de resterende granulatkorn fortrænges bagud mod tragten.

Kompressionszonen

Kompressionszonen
De sidste, endnu kolde piller kommer i berøring med cylinderen, og samtidig bliver hulrummet mellem gængerne mindre og mindre, og luften mellem pillerne bliver presset bagud mod tragten. Det reducerede hulrum sikrer samtidigt, at al plasten får en meget god kontakt med cylinderen, hvilket bevirker en god opvarmning. Da plasten er en dårlig varmeleder, kan selve kernen i den enkelte pille stadig være koldere end det udenom, men i slutningen af kompressionszonen mases pillerne effektivt sammen, så en æltning kan begynde.