Forholdet medllem snekkelængde og snekkediameter
De gamle ekstrudere var meget korte i forhold til snekkens diameter. Da man ikke var helt så god til at styre processen og måske ikke så god til at udnytte stålets egenskaber samt ikke havde moderne overvågningsudstyr, hændte det ofte, at snekken knækkede. Derfor blev snekkerne fremstillet korte og tykke med god styrke.
Sådan er det ikke i dag. Nu søger man at lave snekken så lang som muligt for at give plasten så lang tid som muligt til at varmes op. Det betyder, at man skal være meget agtpågivende ved ekstruderen. Der er meget stor risiko, for at snekken knækker, hvis man er uopmærksom eller laver fejlindstillinger, eller der er fejl på udstyret.
Snekken i en ekstruder har sin arbejdslængde fra, hvor materialet falder ned fra tragten (gængerne starter), og til snekkespidsen.
For at få et indtryk af ekstruderens arbejdslængde, er det derfor nødvendigt at kende snekkens længde-diameter-forhold (L/D-forhold).
Man siger fx, at ekstruderen er en 20D, og mener dermed, at den effektive snekkelængde er 20 gange så lang som snekkediameteren.
Snekkelængden
angives ved snekkens arbejdslængde ”L”.
Diameteren
(målt på toppen af gængerne) angives med ”D”.
Eksempel på udregning af L/D-forhold
Snekkelængde: L = 1.000 mm
Snekkediameter: D = 50 mm
MANGLER
Hvis det er en 60 mm snekke og fx en 15D-ekstruder,
er snekkelængden 60 mm × 15 = 900 mm.
Hvis det er en 60 mm snekke og fx en 30D-ekstruder,
er snekkelængden 60 mm × 30 = 1.800 mm.
Dette betyder reelt, at 30D-ekstruderen har dobbelt så lang tid til at opvarme
plasten som en 15D-ekstruder.
Udviklingen går i retning af endnu længere snekke i forhold til diameteren. I dag fremstilles der 35D-ekstrudere.
Det betyder, at man skal være meget opmærksom på alle procesparametre. Hvis der anvendes forskellige snekketyper i den samme ekstruder, er det vigtigt, at eventuelle maksimalbelastningsværdier korrigeres.