Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen

Næsten alle glasklare termoplast er amorfe, men ikke alle amorfe termoplast er glasklare, da de kan være modificeret eller indfarvet. Delkrystallinske termoplastmaterialer er på grund af den delvist ordnede molekylstruktur ikke glasklare, men derimod mere eller mere uigennemsigtige afhængigt af krystalliniteten.
Amorfe og delkrystallinske termoplast har et begrænset an­vendelses-temperaturområde. Under glasovergangstemperaturen (Tg) er materialerne ofte sprøde. Med stigende temperatur reduceres materialets stivhed og styrke, derimod stiger dets formningsevne, hvilket muliggør termoformning. Den øvre anvendelsestemperatur er begrænset af den nødvendige materialestivhed. Inden for et temperaturinterval kan materialets termisk længdeudvidelseskoefficient antages at være lineær.
Ved opvarmning af plastplader kan følgende forskelle observeres: Amorfe materialer kan formes allerede ved temperatur over glasovergangstemperaturen (blødgøringstemperaturen). Hvilken temperatur der anvendes ved formningen, er dog afhængig af materialet og den an­vendte proces. Ved vakuumformning anvendes højere temperatur end ved trykformning.
Delkrystallinske termoplast er aldrig fuldstændigt krystallinske, men har amorfe og krystallinske områder. Hvis materialet har lav krystallinitet, er det muligt at forme materialet lige under den krystallinske smeltetemperatur (Tm). Ved højere krystallinitet må man anvende højere formningstemperatur end Tm.
Ligger anvendelsestemperaturen af et færdigt emne af et delkrystallinsk materiale højt, eller skal materialet fx kunne steriliseres ved høj temperatur, må emnet for at kunne forblive stabilt have været næs­ten fuldstændigt smeltet ved formningen. Det betyder, at formningstemperaturen må vælges tilstrækkeligt højt. Det vil sige, at man med stigende formningstemperatur mindsker de spændinger, der opbygges i materialet ved formningen. Dette gælder også for amorfe materialer.