Udhærdningsgrad

Mange væsentlige egenskaber hos glasfiberforstærket polyester afhænger af polyesterens udhærdningsgrad. Derfor er det ofte af stor vigtighed at kunne vurdere eller – helst – at kunne bestemme udhærdningsgraden. Den bedste metode i praksis er at bestemme indholdet af fri, ureageret styren. Denne såkaldte reststyren-bestemmelse skal foretages snarest muligt efter hærdningen. Med tiden vil fri styren nemlig diffundere ud af polyesteren og fordampe og dermed unddrage sig analyse. Metoden kræver rådighed over udstyr til kemisk analyse; desuden er den destruktiv.

Som kontrol undervejs i produktionen bruges ofte at bestemme overfladehårdheden som indtrykningsmodstanden ved hjælp af en såkaldt Barcol-impressor. Metoden er enkel og billig, men indebærer ret stor usikkerhed. I henhold til den standard, der knytter sig til metoden, må den kun bruges på et homogent materiale i mindst 1 mm’s tykkelse. Derfor er den ikke egnet til glasfiberforstærkede laminater, der jo ikke er homogene; ej heller til gelcoat-overflader, fordi gelcoatlag ikke bør være over ca. 0,7 mm tykke. Desuden er sammenhængen mellem udhærdningsgraden be­stemt ved reststyren-indholdet og Barcol-hårdheden ikke entydig.