E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Forside Hærdeplast
Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Hærdeplast

Virkemåden i hærdeplast

Som tidligere beskrevet adskiller hærdeplast sig fra termoplast på det væsentlige punkt, at der ved forarbejdning af hærdeplast indgår kemiske processer, mens der ved termo­plast kun sker en ændring af materialets form. Hærdeprocessen er således af afgørende betydning for det færdige emnes egenskaber. Hærde­plastene eksisterer så at sige ikke som materiale, før de er formgivet, og hærdningen er fuldendt. Hærdeprocessens forløb afhænger af en lang række faktorer, som det er nødvendigt at have fuld kontrol over. Hærdeprocessen i sig selv foregår normalt mellem to stoffer. De parametre, der er af størst betydning for hærdeprocessens forløb, er det forhold, hvori stofferne sammenblandes, sammenblandingens effektivitet og temperaturforløbet under processen. De mekanismer, der er forbundet med de enkelte materialer, kan være meget forskellige og er beskrevet i det følgende under hvert enkelt materiale.
Hærdeplastene vil for de flestes vedkommende i uforstærket tilstand være ret sprøde og derfor kun sjældent egnet som konstruktionsmateriale. Derimod anvendes de fx til overfladebehandling (fx polyurethan og epoxyplast), som klæbestof (fx phenolplast, polyurethan og epoxyplast) og som polstermateriale (polyurethan).

Pressestøbning af hærdeplast fra pulver til færdigt emne (F&H A/S)


1. Pulverfremtagning

2. Afvejning af materialemængde

3. Materialet anbringes i opvarmningsbeholder


4. Materialet opvarmes

5. Materialet presses i facon

6. Emnet fjernes fra pressen


7. Finner fjernes

8. Visuel kvalitetskontrol

9. Afsluttende polering

Hvis hærdeplast skal anvendes som konstruktionsmateriale, skal de forstærkes. Normalt bruges tynde fibre af glas eller andre udvalgte mate-rialer til forstærkning af hærdeplast. Carbonfibre (kulfibre) og aramidfibre (fx Kevlar) anvendes også i stor udstrækning til forstærkning af plast. Til særligt avancerede konstruktioner anvendes desuden metalfibre af fx stål eller bor, men også fibre af polyethylen, cellulose, siliciumcarbid og aluminiumoxid er ved at vinde indpas. I øvrigt er det ikke kun i hærdeplast, at man blander forstærkningsfibre. I de senere år er der også sket en voldsom udvikling i udnyttelsen af fiberforstærket termoplast. For tiden forskes der meget i at anvende plantefibre til forstærkning af plast, men problemer med at sikre veldefinerede og ensartede produkter forhindrer indtil videre, at de kan anvendes i belastede konstruktionselementer.

Forside Hærdeplast