E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Forside Generelt om plast Plastpolymerers struktur Stabilisatorer Antioxidanter
Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Antioxidanter

Ved forarbejdningstemperaturen kan plastpolymererne oxideres under ind­virkning af luftens oxygen. Oxidation forekommer undertiden også ved temperaturer under materialets smeltepunkt, især i temperaturområdet 80-200 °C. Denne type termooxidation foregår dog langsomt, og plasten bliver hård og sprød. Der indtræder sædvanligvis en farveforandring fra gul over brun til sort, ofte under samtidig revnedannelse. Også mod denne form for angreb anvendes stabilisatorer, antioxidanter, hvorved der ligeledes forekommer mere varmebestandige plastkvaliteter. Tit medfører antioxidanter en svag farvetoning af plasten.

Ved oxidativ nedbrydning, som sædvanligvis sættes i gang af varme eller lys, dannes frie radikaler, og ofte fortsættes nedbrydningen ved en kædereaktion. Den ønskede virkning af stabilisatorer er derfor at forhindre dannelsen af frie radikaler, at neutralisere de dannede frie radikaler, før de når at forårsage yderligere nedbrydning, eller at afslutte en påbegyndt kædereaktion.

Dusinvis af antioxidanter i handelen kan grupperes i fire grupper:
• Phenoler
• Aminer
• Phosphitter
• Thioestere

Monophenoler, bisphenoler, thiobisphenoler og polyphenoler udgør den største gruppe af primære antioxidanter. I polyolefiner anvendes de typisk i mængder af 0,05-0,2 %. I umættede polymerer som ABS, slagfast polystyren og syntetisk gummi er op til 2 % nødvendig.

Amin-antioxidanter er meget økonomiske radikal-”fangere”. De an- vendes især i syntetiske gummier i koncentrationer mellem 0,5 og 3 %.

Phosphitter er meget effektive antioxidanter for de fleste polymerer. I kombination med phenoler medvirker de til at forhindre misfarvning fra quinon, som dannes af phenol-antioxidanterne. Ofte har de tilstrækkelig virkning alene, mens de i andre tilfælde anvendes i kombination med phenoler og aminer. I polyolefiner og polyurethaner anvendes 0,05-0,2 %, i slagfast polystyren 0,05-1,0 % og i ABS op til 0,5-3,0 %.

Thioestere anvendes hovedsageligt som sekundær stabilisator i poly­olefiner, slagfast polystyren, ABS og syntetiske gummier. Skønt de undertiden frigiver uønskede lugte, er thioestere vigtige for at forhindre molekylmasseændringer ved lang tids udsættelse for høje temperaturer. Dilaurylthiodipropionat og distearylthiodipropionat er almindeligt anvendte thioestere, som i polyolefiner bruges i mængder af 0,1-0,3 %. I umættede polymerer kræves noget større mængder.

Forside Generelt om plast Plastpolymerers struktur Stabilisatorer Antioxidanter