E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Forside Generelt om plast Plastpolymerers struktur Polymerers krystallinitet Ikke-krystallinske stoffer
Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Ikke-krystallinske stoffer

I mange faste stoffer forekommer der ikke en ordnet, regel­mæssig pakning af atomer og molekyler, som er så karakteristisk for krystaller.

Amorf

Amorf Struktur
Her ses en polymer med amorf struktur. Det er tydeligt at stoffet er uden orden og minder om spaghetti
Delkrystallinsk struktur

Delkrystallinsk struktur
Her ses en polymer med delkrystallinsk struktur. Det er tydeligt at dele af stoffet er mere ordnet i en krystallinsk struktur

Strukturen i sådanne stoffer kaldes amorf, hvilket indikerer den mangel på struktur, som de besidder (morfologi = form­lære; amorf = uden form).
Til de amorfe grundstoffer hører eksempelvis svovl, phosphor og selen. En lang række forbindelser er også amorfe; det gælder især oxider, som derfor ofte kaldes glasser, fx kvarts, som er silicium­dioxid (SiO2). Mange højpolymere stoffer er ligeledes amorfe, idet deres komplicerede molekyl­opbygning forhindrer, at der dannes krystallitter.
De amorfe polymerer kan strukturmæssigt – og dermed også egenskabsmæssigt – inddeles som vist i tabellen.

Amorfe Polymerer

Amorfe Polymerer
Her ses relationen mellem amorf termoplast, hærdeplast og elastomerer

Som tidligere omtalt, vil polymerer, der er dannet ud fra monomerer, hvor­af mindst én har en funktionalitet større end to, danne tredimensionale, rumlige netværksmolekyler.

Et sådant stof med tredimensionalt netværksmolekyle kan ikke deformeres (formgives) hverken termisk eller mekanisk, uden at molekylstrukturen ødelægges. Derfor er det nødvendigt, at de sidste primære bindinger i molekylet først dannes under materialets forarbejdning til det endelige produkt. Plastpolymerer med en sådan struktur kaldes hærdeplast. Ideelt set må ethvert emne af hærdeplast kunne betragtes som et eneste kæmpemolekyle. Hærdeplast danner ikke krystallitter og er derfor amorfe.

Skematisk fremstilling af forskellige molekylformer hos polymerer

Skematisk fremstilling af forskellige molekylformer hos polymerer
A. Et lineært molekyle B. Et forgrenet molekyle C. Udsnit af et (tre-dimensionelt) netværksmolekyle

Spredt tværbundne kædemolekyler

Spredt tværbundne kædemolekyler
Her ses spredt tværbundne kædemolekyler i elastomer i hvile (A) og udstrakt (B). Selvom illustrationen er grynet illustreres udstrækningen af kæderne.

En mellemtilstand mellem de ovenfor beskrevne grænsetilstande er en struktur, der i hovedsagen består af kædemolekyler, men hvor disse er knyt­tet sammen gennem covalente bindinger enten af kædesegmenter eller af fremmede atomer eller atomgrupper. Sådanne stoffer vil være gummielas­tiske, idet de vil deformeres fx ved strækning – ofte til flere hundred procents forlængelse – og atter trække sig sammen, så snart belastningen aftager eller ophører. Der er stor afstand mellem tværbindingerne.

Stoffer med en sådan struktur kaldes elastomerer. Naturgummi (polyisopren) er nok det mest kendte eksempel fra denne gruppe, men der forekommer en lang række af syntetiske gummier og af termoplastiske elastomerer

Forside Generelt om plast Plastpolymerers struktur Polymerers krystallinitet Ikke-krystallinske stoffer