Plastpolymerers struktur
De elementer (ioner), som salte og metaller er opbygget af, pakker sig på en tæt, velordnet og regelmæssig måde, hvorved der dannes krystaller. Man siger, at strukturen af sådanne stoffer er krystallinsk.
Store molekyler som i polymererne vil derimod ofte være uregelmæssigt og tilfældigt arrangeret i forhold til hinanden og således bevirke en ikke-krystallinsk, såkaldt amorf eller glasagtig struktur.
Årsagerne til disse forskellige paknings- eller lejringstilstande er at finde i de kræfter, der virker mellem atomerne og molekylerne.
Næsten alle grundstoffer i fast tilstand kan danne krystalstruktur, men det er mest udtalt ved metallerne. Metalbindingens natur medfører, at atomerne tilstræber at pakke sig tættest muligt i et geometrisk regelmæssigt, rumligt atomgitter.
En særlig form for krystalstruktur forekommer hos polymererne på grund af deres lange kædemolekyler.