Moderne plasttyper

I disse år synes udviklingen af nye plastpolymerer at stagnere. Dels er det meget kostbart og en meget langvarig proces at ud­vikle nye polymerer, dels har man uanede muligheder for at til­passe (“skræddersy”) materialekombinationer med mere eller mindre forudsigelige og ønskelige egenskaber ud fra de eksisterende polymerer og det store udbud af tilsætningsstoffer.
Der er i disse år et intensivt arbejde i gang for at udvikle og fremstille polymerlegeringer og polymerblandinger med ønskede egenskaber. Side­løbende hermed ses en stærkt stigende interesse for ved kompoundering at opnå specielle egenskabskombinationer. Denne mulighed er ofte tilgængelig for traditionelle og frem­sy­nede forarbejdningsvirksomheder.
Når vi taler om fiberforstærkede, højtydende plast, kan man opnå egenskaber, der på mange måder overgår metallernes. I forhold til metallerne er de almindelige plast imidlertid karakteriseret ved betydeligt enklere og dermed ofte billigere forarbejdningsbetingelser. Desuden er plastene elektrisk isolerende og ofte bestandige mod mange skrappe kemikalier. Der­imod er de generelt mekanisk svage, og hvad angår varmestabilitet, kan standardplastene slet ikke måle sig med metallerne.
Moderne fiberforstærkede termoplast og hærdeplast, de så­kaldte kompositmaterialer, kan dog på mange flere områder hamle op med metallerne. Særligt i transportindustrien – biler, tog, fly, rum­fart – er det af stor interesse at kunne opnå styrke, stabilitet og varmebestandighed i komponenter. De er nemmere at producere, og de vejer mindre, hvorved transportfar­tø­jernes nyttelast tilsvarende kan øges.