E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Forside Generelt om plast Kemisk opbygning af plast Grundstoffer, atomer, molekyler og ioner Kemiske bindinger
Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Kemiske bindinger

Når atomer forbinder sig med hinanden til molekyler eller på an­den måde, sker det, ved at elektronerne arrangerer sig på særlige måder. Man kender tre forskellige typer af kemiske bindinger.

Ionbindingen er baseret på elektronoverførsel, idet en eller flere elektroner skifter plads fra et atom til et andet. Derved opstår elektrisk ladede atomer, som kaldes ioner. Da positivt og negativt ladede partikler tiltrækker hinanden, vil det også ske med positive og negative ioner. De lejrer sig i velordnede gitterstrukturer og danner krystaller. Et kendt eksempel er køkkensalt, som er natriumchlorid.

Ionernes placering i natrium­chlorids krystalgitter

Ionernes placering i natrium­chlorids krystalgitter
Sådan udfyldes rummet af ionerne i en natriumchlorid- krystal. Alle saltene danner krystaller, som er opbygget af ioner.

Natriumchloridskrystal
Sådan udfyldes rummet af ionerne i en natriumchlorid- krystal. Alle saltene danner krystaller, som er opbygget af ioner.

Metalbindingen er baseret på elektronfrigø­relse, idet nogle af elek­tro­nerne i metallernes atomer er så løst knyttet til atomets kerne, at de i en metalkrystal ikke kan siges at tilhøre et bestemt atom. Man må snarere fore­stille sig en metalkrystal som en samling tæt pakkede metalioner, hvorimellem elektronerne befinder sig overalt og på grund af deres løse tilknytning til bestemte atomer er frit bevægelige. Denne model kan forklare stoffernes metal­karakter, først og fremmest deres store elektriske ledningsevne.

Metalgitter

Metalgitter
Ladningstyngde­punkter af ionerne i en natrium­krystal. Den principielle opbygning af et metalgitter, i dette tilfælde af metallet natrium. Det ses, at metallerne danner krystaller ligesom saltene.

Den tredje bindingstype kaldes den covalente binding eller atombindingen. Den covalente binding baseres på elektronfælles­skab, idet et eller flere elektronpar er fælles mellem to nabo­atomers kerner. Der­ved dan­nes molekyler. Luftarterne oxygen (O2), hydrogen (H2), nitro­gen (N2) og chlor (Cl2) består i virkeligheden ikke af atomer, men af toatomige molekyler, hvori atomerne er holdt sammen af covalente bindinger. Vand (H2O) og ammoniak (NH3) er eksempler på kemiske forbindelser af covalent bundne atomer.

I polymererne er det covalente bindinger, der dominerer.

Vandmolekyle

Vandmolekyle
Dannelsen af et vand­molekyle, H2O, ud fra to hydrogenatomer og et oxygenatom

Forside Generelt om plast Kemisk opbygning af plast Grundstoffer, atomer, molekyler og ioner Kemiske bindinger