E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Forside Generelle egenskaber ved plast Termiske egenskaber Tilstandsformer – glasovergang Smelteinterval
Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Smelteinterval

Som tidligere beskrevet, smelter lavmolekylære stoffer ved en veldefineret temperatur, og den ved smeltetemperaturen tilførte energi medgår netop til at omdanne hele stofmassen fra fast til flydende tilstand.

Polymerer opfører sig anderledes!

Polymerer smelter over et temperaturinterval. Hvis man kan tale om en smeltetemperatur, må det være den temperatur, hvorved den sidste kry­stallit smelter. Smeltetemperaturen beror i øvrigt, ligesom Tg, på stoffets termiske forhistorie.
Efter passage af smelteintervallet antager polymererne en tilstand som en højviskos væske med viskoelastiske egenskaber. Under smelteprocessen brydes efterhånden de svageste af de sekundære bindinger.

Smelteintervallet er for amorfe stoffer som regel ret bredt (10-20 °C), mens det for delkrystallinske stoffer ofte er ganske smalt. Dette tilskrives de sekundære bindinger inde i krystallitterne, som er mere veldefinerede end bindingerne i den amorfe struktur.

Sammenhængen mellem specifikt volumen og temperatur

Sammenhængen mellem specifikt volumen og temperatur

Luftformig tilstand forekommer ikke hos de højpolymere stoffer. De se- kun­dære bindingskræfter, der summeres op over de lange kæde­mole­ky­ler, vil være så store, at molekylerne ved fortsat op­varm­ning vil blive termisk nedbrudt, før de intermolekylære kræfter overskrides, og stoffet fordamper.
De forskellige tilstandsformer for polymerer og overgangene imellem dem illustreres fint ved elasticitetsmodulens variation med temperaturen. Se figuren nedenfor.

 


Elasticitetsmodulens variation
Elasticitetsmodulen som funktion af temperaturen hos amorf polystyren

I hærdeplast danner molekylerne tredimensionale netværk, hvorfor mole­kylsegmenternes bevægelighed er stærkt begræn­set. Glas­overgangs­tempe­ratu­ren hos hærdeplast vil imidlertid variere med plas­tens udhærdningsgrad, idet stigende udhærd­ningsgrad afspejles i et tættere molekylært netværk og dermed i reduceret bevægelighed af molekylsegmenter.

Glasovergangen er væsentligt mere markant ved de amorfe stoffer end ved de delkrystallinske. Et karakteristisk eksem­pel er vist nedenfor, hvor elasticitetsmodulens temperaturvariation er angivet for en amorf og en delkrystallinsk polystyren.

For amorfe stoffer vil Tg normalt angive den øvre temperaturgrænse for deres anvendelse som konstruktionsmateriale, mens det ikke gælder for delkrystallinske stoffer, som normalt kan belastes til en temperatur i nærheden af det krystal­linske smeltepunkt.


Elasticitetsmodulen i afhængighed af temperaturen hos en amorf og en delkrystallinsk polystyren

Forside Generelle egenskaber ved plast Termiske egenskaber Tilstandsformer – glasovergang Smelteinterval