Mekaniske egenskaber
Polymerers reaktioner på mekanisk påvirkning afhænger af den kemiske sammensætning af stoffets molekyler samt af en række andre faktorer.
Middelmolekylmassen skal være over et vist minimum, før tiltrækningskraften mellem molekylerne bliver tilstrækkelig stor til, at stoffet får nogen væsentlig styrke. Når denne kritiske værdi er nået, vil fortsat forøgelse af molekylmassen medføre en tilsvarende stigning i mekanisk styrke. Styrken stiger derefter stadigt langsommere med stigende molekylmasse, indtil en grænse nås.
Ikke alene middelmolekylmassen, men også molekylmassens fordeling spiller en rolle. Det er fx vigtigt, at der ikke forekommer fraktioner med molekylmasse under en vis grænse. Med blot 10-15 % indhold af lavmolekylære fraktioner forringes alle mekaniske egenskaber væsentligt.
Krystallisation vil i kraft af den kraftigere tiltrækning mellem molekylerne og den større massetæthed ligeledes medføre, at polymerers mekaniske styrke forøges.
Ved orientering af kædemolekylerne vil styrken stige i orienteringsretningen, men falde i tværretningen. Man har så en anisotrop egenskabsfordeling.
Ydre blødgøring af et plastmateriale, dvs. mekanisk iblanding af hjælpestoffer, vil normalt altid medføre forringelse af materialets elasticitetsmodul (E-modul). Ganske små mængder af et blødgøringsmiddel kan derimod bevirke en stigning af trækstyrken, idet blødgøringsmidlet som en slags indre smøremiddel kan bevirke, at molekylernes mulighed for at orienteres lettes, hvorved materialet får styrke i orienteringsretningen.
Fugtoptagelse, som forekommer fx i polyamiderne, kan have en ret markant blødgørende virkning på mange plastmaterialer.
Etablering af tværbindinger, hvilket under visse betingelser kan forekomme i termoplast, vil medføre en forøgelse af elasticitetsmodulen. Trækstyrken kan derimod blive reduceret, hvis der opstår et stort antal tværbindinger, idet de kan forhindre, at belastningen fordeles jævnt på hovedmolekylkæderne.
Som det senere vil blive diskuteret nærmere, vil temperaturen have væsentlig indflydelse på polymerers opførsel ved mekanisk belastning. Ved stigende temperatur aftager elasticitets-modul, flydespænding og trækstyrke. Imidlertid findes der tilfælde, hvor trækstyrken først tiltager lidt med stigende temperatur for derefter at aftage på normal vis. Det tilskrives, ligesom med indflydelsen af blødgøringsmidler, kædemolekylernes stigende bevægelighed og dermed deres større evne til at orienteres. På figuren til venstre vises temperaturens indvirkning på deformationsforløbet af en termoplast.