Brandhæmmende additiver
Et plastmateriales brandbarhed er stærkt afhængig af dets sammensætning. Specielt kan brandbarheden nedsættes ved tilsætning af en række additiver, fx antimontrioxid, phosphorsyreestere og halogenforbindelser (halogener = fluor, chlor, brom og jod).
Brandhæmmende additiver kan iblandes mekanisk som et hvilket som helst andet additiv. En sådan ydre blødgøring er imidlertid i princippet ikke stabil, idet additivet under visse betingelser kan forlade plastmaterialet (migrere). Bedre stabilitet kan opnås ved copolymerisering af fx halogenholdige monomerer i polymerkæden. Dette benævnes også indre blødgøring.
Ved overfladebehandling med brandbeskyttende lak kan komponenters antændelsestid reduceres med den tid, lakken forbliver intakt.
Foruden at reducere brandbarheden vil plastpolymererne eller de brandhæmmende additiver ofte frigive giftige eller korroderende gasser. Et eksempel herpå er PVC, som ved ca. 200 °C afgiver hydrogenchlorid, som i forbindelse med vand (fugt i luften) danner saltsyre. Hydrogenchlorid har en meget stærk, stikkende og kvalmende lugt. Saltsyre kan give alvorlige ætsninger og ikke mindst betydelige kor-
rosionsangreb på maskiner og udstyr.