E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Varmpresning

Til fremstilling af mindre emner af hærdeplast i større serier er presning den mest hensigtsmæssige forarbejdningsmetode. Der benyttes metalforme, oftest stålforme, og et pressetryk på 0,1-4 MPa. Ca. 2 MPa er det almindeligste pressetryk. Arbejdstemperaturen er i området 90-130 °C. Som katalysator til umættet polyester anvendes sædvanligvis benzoylperoxid (BPO), som har den store fordel, at polyester blandet med BPO ved stuetemperatur har en potlife (opbevaringstid) på flere dage, mens der ved temperaturer over 80 °C opnås en meget hurtig udhærd­ning.

Produktionstiden pr. emne er 1-8 minutter afhængigt af temperaturen i formen, pressetryk, polyestertype, ini­tia­­tor­type og godstykkelse.
Foruden hurtig produktion fås der ved presning produkter med højt glasindhold, alle overflader med god finish og reproducerbare dimensioner.

Varmpresning med forform

Varmpresning med forform

Varmpresning med prepreg, SMC

Varmpresning med prepreg, SMC

Varmpresning med premix, DMC

Varmpresning med premix, DMC

Hvis der bruges glasfibermåtte, skæres denne til på forhånd (konfektioneres) og placeres i formen. Polyester blandet med initiator hældes derefter i af­passet mængde over glasfiberforstærkningen. Under sammenpresning af formen trænger polyesteren ind i og igennem forstærkningen, og overskuddet presses ud.

Ved varmpresning benyttes ofte fyldstof i forskellige mængder. Derved fås bedre overflade og større stivhed i det færdige produkt, samtidigt med at det giver bedre flydeegenskaber.
For at kunne fremstille mere komplicerede emner af især phenolplast, carbamidplast og melaminplast er presseteknikken udviklet til det, der i dag kendes som sprøjtepresning. Ved passende forvarmning af plastkompounden giver sprøjtepresning kortere cyklustid og dermed lavere produktionsomkostninger. Materialerne opvarmes med højfrekvent spænding eller – ved mindre materialemængder – med infrarødt lys. Ved skrueplastificering fordeles varmen jævnt i materialet; opvarmningen sker hovedsageligt via indre friktion i materialet, som derpå kan doseres automatisk. Ved at forvarme materialet reduceres både den nødvendige pressetid og hærdetiden. Ved emner med større godstykkelse kan hærdetiden reduceres med 50-75 %. Cyklustiden kan være fra få sekunder til adskillige minutter. Sprøjte­pres­ning benævnes også transfermetoden.

Hvis nogle af de normalt manuelle operationer i processen fx ilægning af pressemasse sker med maskinelle operationer, nærmer processen sig en automatisk proces. Hvis automatiseringen fortsættes, nærmer den sig sprøjtestøbning.
Ved pressestøbning uden forvarmning af materialet åbnes formen kortvarigt undervejs i processen, for at eventuelle dampe og gasser kan slippes ud, inden den lukkes igen. Støbningen gøres færdig ved højt tryk.

Pressen er forsynet med et fast og et bevægeligt plan til opspænding af formværktøjet, som er af stål med hårdtforkromet eller poleret overflade og konstrueret til at blive spændt op i planerne. Der findes også etagepresser med plads til opspænding af to formværktøjer.