Overfladebehandling af glasfiber
For at forbedre vedhæftningen mellem glasfiber og plastharpiks i kompositmaterialet behandles glasfibrene termisk eller kemisk på overfladen. Til anvendelse i glasfiberforstærket polyester er kemisk behandling med silanforbindelser almindelig. Silaner er stoffer, der populært sagt er uorganiske i den ene ende af molekylet og organiske i den anden. Den uorganiske ende er bygget op meget lig glas og vil derfor have god vedhæftning til glasfibres overflade. På lignende måde hæfter den organiske ende sig godt til plast.
Man anvender ofte udtryk som size, sizing og finish for den kemiske overfladebehandling af glasfibre. Foruden vedhæftningsforbedrende stoffer indeholder overfladebehandlingen stoffer, der beskytter fibrene mod mekanisk overlast ved forarbejdningen af de nytrukne fibre til produkter (måtter, væv osv.).