Glasfiber

Der kendes i dag et stort antal sammensætninger af specialglas, der an-vendes til fremstilling af fibre. Af dem har kun tre typer interesse ved forstærkning af umættet polyester, nemlig A-glas, C-glas og E-glas. Be-teg­nelserne refererer til særlige forhold ved de enkelte glastyper. I A-glas er indholdet af alkalimetaller særligt højt, C-glas er særligt kemikaliebestandigt, og E-glas er særligt egnet til elektrisk isolering. En modificeret udgave af E-glas med forbedret bestandighed mod syrer betegnes E-CR-glas. Oprindeligt er ECR glass® Owens Cornings registrerede handelsnavn for en glaskvalitet, som de selv har udviklet. E-CR-glas overholder specifikationerne for E-glas, men er frit for bor (B2O3) og fluorider.

Glasfibre, der i denne sammenhæng har en diameter på mellem 7 og 13 µm, forarbejdes til flere forskellige produkter, fx:

• Glasfibergarn
• Glasfiberroving
• Glasfibermåtte
• Vævede produkter

Glasfibergarn består af tvundne fibre. Dette produkt forekommer i en mængde forskellige udgaver. Såvel fiberdiameter som antal sammen­tvundne fiberbundter samt tvindetal kan varieres. Glasfibergarn anvendes direkte ved vikling af emner af glasfiberforstærket polyester eller til vævede glasfiberprodukter.
Glasfiberroving er ”uendeligt” lange, parallelle fibre. Fiberdiameter og antal af fibre i de enkelte bundter varieres inden for vide grænser. Rovings karakteriseres bl.a. ved tex-værdien, som er vægten i gram af 1.000 m roving; 600, 1.200 og 2.400 tex rovings er standardtyper. Når fibrenes diameter er fastlagt, er tex-værdien altså et udtryk for antallet af (elementar-) fibre i det enkelte bundt. Roving anvendes direkte ved vikling og profiltrækning (pultrudering). Ved sprøjteoplægning hugges rovings i passende længder. Hugne fibre er endvidere mellemprodukt ved fremstilling af glasfibermåtte, og parallelle rovings kan forarbejdes til vævede produkter.
Glasfibermåtte af hugne fibre fremstilles ved hugning af rovings over et løbende transportbånd. Fiberlængden er oftest 25-50 mm. Fordelingen sker så jævnt som muligt, og der tilsættes et bindemiddel i form af pulver eller emulsion. Ved efterfølgende opvarmning bindes fibrene ved hjælp af bindemidlet til hinanden med tilstrækkeligt stor styrke til, at måtten kan håndteres.

Til forstærkning af umættet polyester inddeles glasfiber­måt­ter i tre grupper efter arten af det anvendte bindemiddel:

• Emulsionsbundet måtte
  Bindemidlet er en emulsion, fx af polyvinylacetat, som er opløselig i polyesteren. Emulsionsbundne måtter anvendes ved håndoplægning, er velegnede til emner med kompliceret form, men uegnede til produkter, hvor der ønskes stor lysgennemgang.
• Pulverbundet måtte
  Bindemidlet er et polyesterpulver, som er opløseligt i styren og dermed i polyesterblandingen. Pulverbundet måtte anvendes især ved håndoplægning og til fremstilling af korrugerede plader ved kontinuerlig laminering.
• Pressemåtte
  Bindemidlet er tungt opløseligt eller uopløseligt i polyester. Presse-måtter anvendes ved varm- og koldpresning, men er uanvendelige ved håndoplægning.

Måtter kan også være holdt sammen ved syning med en ganske tynd tråd sædvanligvis af termoplastisk polyester (PET). Mange kombinationsprodukter er ligeledes syet sammen.