E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Modtryksfilter/-si

I de fleste plastforarbejdende virksomheder råder man ikke over et større udvalg af snekker med tilstrækkeligt varierende snekkekompressionsforhold. Derfor kan man have problemer med at forarbejde forskellige typer af termoplast.

For at gøre ekstruderne universale er der derfor an­bragt en hulplade, hvorpå der kan sættes et finmasket metal­filter. Maskernes størrelse og dermed modtrykkets størrelse kan være altafgørende for, om plasten bliver gennemplastificeret.

Filteret/sien er placeret op mod hulpladen. Hvis det er et 2-lags eller 3-lags filter, skal materialet først igennem det fine filter, dernæst igennem det grove og til sidst igennem hulpladen. De grove masker på filteret er der kun for at under­støtte de fine masker. Ellers ville de fine masker blot sprænges og føres ind gennem hulpladen på grund af det store tryk.

Filtret skal:

–  Opfange snavs.

– Øge modtrykket.

– Stoppe snekkerotationen i materialet.

Filteret ligger op mod hulpladen. Det bevirker som nævnt, at materialets strømning efter filteret ikke bliver berørt af snekkens rotation.

Eksempel på filtre. Bemærk, at der findes både 1-, 2- og 3-lags filtre.
(BOGØ Filter ApS)

Eksempel på filtre. Bemærk, at der findes både 1-, 2- og 3-lags filtre.
(BOGØ Filter ApS)

Hvis der er risiko for, at der lægger sig snavs op mod filteret, vil der samtidigt være risiko for, at der fore­kommer stillestående materiale foran disse områder med snavs. Hvis man forarbejder en plasttype, som ikke tåler varmen i længere tid, fx POM eller PVC, er det uhensigtsmæssigt at anvende filtre. Man bliver nødt til at køre uden filtre og lade eventuelt snavs passere.

Men da man ved ekstrudering i disse følsomme materialer også har brug for modtrykket, må dette frembringes på en anden måde. Man anvender da en spærrering eller modtryksring.

Spærreringen eller modtryksringen er en for-snæv­ring, som bliver indsat ved overgangen mellem cylinder og værktøj. Den er udstyret med et lille hul af en given størrelse. Ved at udskifte ringen med en, der har større eller mindre hul, har man mulighed for at opnå det tryk under plastificeringsprocessen, man ønsker.

Det tryk, som snekken udfører på plasten ved fremdriften og ved kom­pressionsforholdet, kan udvikle meget varme. Varmeudviklingen kan være så kraftig, at temperaturen langt overstiger det ønskede. Derfor er det meget vigtigt, at man kører med et korrekt antal snekkeomdrejninger. Få omdrejninger giver for lidt friktionsvarme, og for mange omdrejninger giver ofte for megen friktionsvarme.

Modtrykket har også stor indflydelse på temperaturen. Højere modtryk giver større friktion og dermed mere varme, lavt modtryk giver lav friktion og dermed kun lidt friktionsvarme.

Snekkens kompressionsforhold har også stor betydning. Lav kompressionsforhold giver lav friktion og kun lidt friktionsvarme. Højt kompressionsforhold giver høj friktion og megen frik­tionsvarme.

Endelig kan man på visse ekstrudere regulere modtrykket ved at forskyde snekken frem eller tilbage. Åbningens størrelse – drosselspalten – mellem cylinder og værktøj giver så større eller mindre modtryk.

Automatisk filterskifter. En trykmåler er placeret umiddelbart før filterskifteren. Når trykket før filteret bliver tilstrækkeligt højt, sendes signal til drejemekanismen, som drejer et nyt filter frem foran gennemstrømningshullet. Derved falder trykket, og drejemekanismen stopper.
(Svanström Extrutec AB/Haver og Boecker)

Drosselspalte Snekken kan forskydes frem og tilbage.