E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Fryselinjen

Efter at folieslangen er blæst op til en boble med konstant luftvolumen, skal den afkøles ved hjælp af køleluft fra køleringen.
Køleringen ligger oven på dysen og forsynes med luft fra kølelufts­blæ­seren, der leverer luft med lavt tryk og lav hastighed – men i store mængder. Luften tages som regel fra lokalet.
Det sted på den opblæste folieboble, hvor materialet størkner, kaldes fryselinjen. Her kan man i mange tilfælde se, at plasten overgår fra at være næsten glasklar til at blive mat og mælket i udseendet. Dette gælder for ekstrudering af folie med delkrystallinske materialer. Fryselinjen kan regu­leres op og ned ved hjælp af køleluftmængden og irisblænden.
Jo kraftigere man køler på boblen, des længere ned kommer boblen og fryselinjen. Det må pointeres, at der, hvor folien er tyndest, fryser/stivner den først.

Foliehoved med udvendig køling og irisblænde

Foliehoved med udvendig køling og irisblænde

Efter fryselinjen forandrer folien ikke form, måske dog med en enkelt undtagelse. Hvis der er tykke striber/områder i folien, kan der her være så meget varme gemt i materialet, at folien efterkrymper i maskinretningen. Det betyder, at de tynde områder i folien, som hurtigt blev kolde, bliver for lange. Dette resulterer i små folder på tværs i den tynde folie. Problemer af den art, kræver rengøring/polering af værktøjet eller måske en renovering af dorn og dyse.
På vej op til aftræksvalserne fladlægges den opblæste boble af ledepladerne.
Hvis der skal være sidefalse i folien, bliver to trekantede foldeplader skubbet ind mod boblen, som derved foldes, inden den går op imellem trækvalserne.
På visse typer af opviklere er monteret et sæt valser/ruller, som er i stand til at dreje folien skiftevis 180º. Derved får man eventuelle tykkere/ tyndere områder på folien til at ligge skiftevis på tværs hen over rullebredden.
En anden måde at eliminere godstykkelsesforskelle på er, at hele opvikleren drejes rundt. Den er da anbragt på en drejesokkel.
En tredje metode er, at nogle ekstrudere er udstyret med roterende folie­værktøj. Det betyder, at den sidste del af værktøjet, den del med dysen, roterer. Derved forhindrer man, at en eventuel godstykkelsesforskel bliver synlig ved opviklingen.

Foliehoved med udvendig køling og køleluftkanaler til indvendig køling af boblen

Foliehoved med udvendig køling og køleluftkanaler til indvendig køling af boblen

Roterende foliehoved

Roterende foliehoved
Rotationen finder sted umiddelbart under den spiralformede dorn. Bemærk de strømførende messing­skinner, som leder strømmen op til varmebåndene på den roterende top.

Effekten af det roterende foliehoved

Effekten af det roterende foliehoved
A. Folierulle opspolet uden rotation med synlig godstykkelsesforskel. B. Folierulle opspolet med rotation og sløret godstykkelsesforskel.