E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Parametre

Beskrivelse af væv og måtter sker ved en række geometriske parametre.
Bredden af væv og måtter er normalt bestemt af fabrikationsforløbet og er typisk fra nogle få centimeter til nogle meter. Længden er i praksis principielt uendelig.
En vigtig parameter er vægten pr. arealenhed, som ofte er angivet i g/m2. Relationen mellem arealvægten og det færdige kompositmateriale er vist i skitsen på figuren til nedenfor.

Skitse af matrix og fibre til brug ved beregning af sammenhæng mellem arealvægt af fibre, lagtykkelse og volumenandel af fibre.

Skitse af matrix og fibre til brug ved beregning af sammenhæng mellem arealvægt af fibre, lagtykkelse og volumenandel af fibre.

Her er t tykkelsen af det enkelte lag komposit, som hører til et lag væv. Idet vf er volumenet af fibrene, og vtotal volumenet af det færdige lag, er Vf volumenandelen af fibre i det færdige lag og i kompositmaterialet. Sammenhængen mellem parametrene fremgår af følgende formel:

Beregning af Vf volumenandelen af fibre i det færdige lag og i kompositmaterialet.
Her er wf/A arealvægten (i fx g/m2) af fibervævet, t er tykkelsen af det resulterende lag, og f er massefylden af fibrene.

Lagtykkelsen, t, beregnes med ovenstående formel

Eksempel på beregning af af lagtykkelse
Som eksempel giver en måtte af glasfibre med arealvægt 450 g/m2 og volumenandel 30 % en lagtykkelse på t med formlen ovenfor
Den samlede tykkelse af et laminat beregnes med denne formel

Den samlede tykkelse af et laminat beregnes med denne formel, hvis der er n ens lag i kompositlaminatet.