Fluorplast (PTFE m.fl.)

PTFE er en højkrystallinsk termoplast med smeltepunkt 325 °C og massefylde ca. 2.150 kg/m3. PTFE er ugennemsigtig, og egenfarven er hvid.

PTFE repræsenterer en ekstrem kombination af egenskaber blandt organiske polymerer. Hvad de enkelte egenskaber angår, vil andre plast være bedre, men kun i PTFE forekommer denne enestående kombination, som er så væsentlig ved mange kritiske anvendelser.
Den øvre temperaturgrænse er normalt 260 °C. Helt ned til lige over det absolutte nulpunkt (–273,15 °C) brydes PTFE med sejt brud – ikke sprødt. I visse tilfælde har PTFE tilfredsstillende været brugt som stempelpakning i længere tid ved 500 °C. Det er bemærkelsesværdigt, at nogen plast over­hovedet har optrådt tilfredsstillende ved over 700 °C – det har PTFE.
PTFE har enestående kemikaliebestandighed, og vandabsorptionen er meget lille. Vejrbestandigheden er stor. Slagsejheden er høj, men træk­styrken, slidbestandigheden og modstanden mod krybning er ringe i sammenligning med andre konstruktionsplast. Ved iblanding af glasfibre, bronze, kul og grafit kan de mekaniske egenskaber imidlertid forbedres.
Dielektricitetskonstanten og den dielektriske tabsfaktor er lave og stabile over et meget stort temperatur- og frekvensinterval.
Brændbarheden er meget ringe; oxygenindekset er større end 95 %.

PTFE kan ikke sprøjtestøbes eller forarbejdes ved andre af de almindelige metoder til termoplast; smelteviskositeten er for høj.
Forarbejdning sker ved presning af pulver og efterfølgende sintring ved høj temperatur ligesom ved metalpulver og keramiske materialer.
Dispersioner anvendes til belægning og imprægnering af porøse komponenter.
Ved blødgøring ved hjælp af fx nafta kan den fremkomne pasta ekstruderes under højt tryk ved fremstilling af tyndvæggede emner. Ved efterfølgende opvarmning fordamper hjælpestoffet.

De øvrige fluorplast udmærker sig hovedsageligt ved deres lettere forarbejdelighed; de kan alle forarbejdes termoplastisk.
Polychlortrifluorethylen (PCTFE) er hårdere end PTFE, men mindre kemikaliebestandig. Materialet er halvgennemskinneligt til transparent. Det krystallinske smeltepunkt er 215 °C.
Tetrafluorethylen-hexafluorpropylen-copolymer (FEP) har egenskaber som PTFE, men kan forarbejdes termoplastisk ved 390 °C. Det krystallinske smeltepunkt er 290 °C.
Ethylen-chlortrifluorethylen-copolymer (ECTFE) smelter ved 240 °C og har massefylden 1.680 kg/m3. Styrken, slidbestandigheden og modstanden mod krybning er markant bedre end hos PTFE, FEP og PFA. Kemikaliebestandigheden er ekstremt god, barriereegenskaberne ligeledes.
Perfluoralkoxypolymer (PFA) er ganske lig PTFE og FEP, dog er de mekaniske egenskaber noget bedre end hos FEP ved temperaturer over 150 °C; PFA kan anvendes op til 260 °C.
Ethylen-tetrafluorethylen-copolymer (ETFE) har massefylden 1.700 kg/m3 og et krystallinsk smeltepunkt på 270 °C. ETFE har egenskaber som PTFE, men kan forarbejdes termoplastisk. ETFE er den første fluorplast, som ikke blot kan fyldes, men også forstærkes med glasfibre.
Polyvinylidenfluorid (PVDF) har bedre mekanisk styrke end nogen af de andre fluorplast. Den kan forarbejdes termoplastisk ved temperaturer fra 300 °C. Den krystallinske smeltetemperatur er 170 °C, og massefylden er 1.780 kg/m3.
Polyvinylfluorid (PVF) er et højkrystallinsk, men glasklart materiale. PVF er kun kommercielt tilgængelig som folie. Materialet har fremragende vejrbestandighed og bevarer gode mekaniske egenskaber i temperaturområdet fra –70 til +110 °C. Slidstyrken af PVF er udmærket, og materialet kan lamineres sammen med krydsfiner, blødgjort PVC, fiberplader, glasfiberforstærket polyester og metalfolie.

Elektrisk isolation i fly, robotter, elektriske maskiner, pakninger, rør, filtre, selvsmørende lejer, belægning på gryder og pander, folie, overfladebelægning af kemisk apparatur, paktape, kabelbelægning.