Positiv- og negativformning
Ved termoformning kommer den opvarmede plastplade kun i kontakt med formen på den ene side. På pladens formside bliver overfladen et præcist aftryk af formens overflade. Konturer og mål på den modsatte side er påvirket af den godstykkelse, den formede del har. Afhængigt af om det er inder- eller ydersiden af formen, der kommer i kontakt med pladen, taler man om positiv- eller negativformning.
Ved positivformning vil emnets præcise mål være på emnets inderside, da det er den side, der er i kontakt med formen.
Ved negativformning vil emnets præcise mål være på emnets yderside, da det da er den side, der er i kontakt med formen.
Ved positivformning skal man være opmærksom på:
- Tendens til finner (folder) ved høje, kantede forme, specielt hvis af-standen til spændrammen er stor.
- Tendens til ”gardiner” ved hjørner
- Uens godstykkelse i flangen
- Afformningsbesværligheder ved for små slipvinkler
- Lille afstand mellem flere forme kan kun lade sig gøre ved hjælp af nedholdere i overrammen eller overstemplet.
- Positivforme er for det meste billigere end negativforme.
Ved negativformning skal man være opmærksom på:
- Tyk flange
- Ensartet godstykkelse i samme niveau
- Tynde hjørner
- Let afformning ved étstyksforme
- Negativforme er for det meste dyrere end positivforme.