Opvarmningsmetoder

Forklaring til tabellen:

1. Methan eller flydende propangas.
2. Keramik: Elstein HTS/2, mål: 122 x 62 mm, vægt: 130 g. Kvarts: TQS FSK, mål: 124 x 62 mm, vægt: 178 g.
3. Viklingerne bliver meget hurtigt røde, men den øvrige masse, kvarts, glasset og keramikfatningerne, tager lige så lang tid om at blive opvarmet som ved keramikvarmestråler.
4. Halogenvarmeelementer er indtil seks gange lettere end kvarts-varmeelementer. Halogen-varmeelementer varmer straks (0,2 s), selv om kvartsglasset først bliver varmt senere.
5. Ydelsen vælges således, at elementet kan reguleres i temperatur i opvarmningstiden.
6. Hvis varmeelementerne står i beredskab over en reflektor, uden at deres temperatur sænkes, anvendes kun ca. 25 % af deres tilslutningsværdi.
7. Som ved pkt. 6. Forskellen er, at man her normalt ikke angiver en temperatur, men indstiller en effekt. Kvartselementets temperatur gives af forskellen mellem den indstillede, tilførte effekt og den ikke konstant afgivende effekt.
8. For det meste angives en temperatur, der styrer keramikvarmeelementerne. Elementernes samlede ydelse og varmetab (til plade og omgivelser) kobles sammen i grupper, der styres af et element med indbygget temperaturmåler.
9. Variant 8 er ikke normal, selv om den er udviklet.
10. Når varmebilledet er indstillet, og styringen af stråletemperaturen har mindst tre pilotstråler, som har opnået den korrekte temperatur, kan der umiddelbart produceres.
11. Ved indstillingen af opvarmningssystemet kontrolleres, hvor megen energi der tilføres. Varmeelementernes temperatur afhænger også af, hvor stor energiafgangen til omgivelserne er. Det kan tage op til 30-40 min, før systemet er stabilt. Tiden kan forkortes ved hjælp af yderligere styring (temperatursensorer i over- og undervarmen).
12. Den lave varmeelementvægt tillader meget kort stabiliseringstid. Stråleender og sokler behøver længere tid til stabilisering. Hvis systemet er uden IR-sensorer, vil der være opvarmningsvariationer på de første emner. Ved anvendelse af afskærmning af varmefladen kan stabiliseringstiden forlænges til ca. 20 min.
13. Temperaturen er meget afhængig af lufttilførslen og reagerer derfor meget på træk.
14. Indtil en opvarmningstid på 200 sekunder kan der ikke praktisk fastslås forskelle mellem nye og gamle varmeelementer.
15. Hvis gamle varmeelementer skiftes, kan der registreres forbedring i opvarmning.
16. Reflektoren bliver med tiden snavset. Hvis man vil undgå dette, kan man be­skytte reflektoren med en glaskeramikplade. Glaskeramikpladen bliver så selv en del af strålefladen, hvilket medfører, at systemets stabiliseringstid for-længes. Vælger man en integreret reflektor, bliver virkningsgraden dårligere, hvis den ikke reflekterer 100 %.
17. Dette gælder kun for maskiner, hvor varmeelementerne har en hvileperiode ved hver takt. Tunge varmeelementer reagerer langsommere og skal derfor blive på anvendelsestemperaturen i hvileperioden.
18. I hvileperioden bliver varmen slået fra ved plademaskinen. I opvarmningstiden varmer kortbølgede varmestråler de lakerede dele af maskinen.
19. Der findes materiale fx dekorerede plader, der ikke kan opvarmes med halogen.
20. Opvarmningstiden er afhængig af farven. Hvide plader kræver længere op-varmningstid end sorte.
21. Fordelen ved halogenstråler er den lille varmepåvirkning af maskinen.
22. Da gasforbrændingen kræver tilførsel af luft, kan denne metode ikke anvendes som undervarme i lukkede blæsekasser.