E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Tunnelindløb

Et populært indløb er tunnelindløbet – også kaldet dyk­ket indløb, submarine (undervandsbåd) eller selvskæ­rende indløb.

En af grundene til at denne indløbsform er blevet så populær, er, at indløbet ved afformning friskæres fra emnet, så det praktisk talt ikke kan ses på emnet, hvor indløbspunktet befinder sig.

Det neddykkede indløb efterlader dog et sår­bart sted i værktøjet (broen), som ved hærdede værktøjer let kan brække af, og som desværre ikke umiddelbart lader sig reparere igen.

A. Dette tunnelindløb giver størst mulighed for efterfyldning og har mindre tendens til fristråledannelse

A. Dette tunnelindløb giver størst mulighed for efterfyldning og har mindre tendens til fristråledannelse
Indløbet, der afskæres fra emnet under afformning, står ikke med et skarpt skær. Derfor trækkes der ved seje materialer ofte en indløbsrest med af emnet.
B. Tunnelindløb, hvor tunnelen er fremstillet konisk fx ø 1,8/2,5, som i en vinkel på 45° gennembryder formhulrummet, hvor-ved klippekanten bliver ”nymåneformet” og meget skarp.

B. Tunnelindløb, hvor tunnelen er fremstillet konisk fx ø 1,8/2,5, som i en vinkel på 45° gennembryder formhulrummet, hvor-ved klippekanten bliver ”nymåneformet” og meget skarp.
Tunnelindløbet B er teknisk set mere korrekt end A. Det nymåneformede indløb er omtrent rektangulært, hvilket indebærer, at indløbets størrelse kan forøges uden at ændre på indlø­bets størkningstid ved regulering af rektanglets lange side. Såfremt der ønskes længere størkningstid (og dermed længere eftertrykstid), kan det løses ved at ændre rektanglets korte side.

Det traditionelle tunnelindløb

Det traditionelle tunnelindløb
Det traditionelle tunnelindløb med en vinkel på 40°, som er den ideelle vinkel for tunnelindløbets neddykning og ikke mindst med hensyn til afformning.