Snekkespids med tilbageløbsspærre
En væsentlig detalje ved snekken og snekkens funktion er snekkespidsens udformning med tilbageløbsspærreringen.
Tilbageløbsspærreringens funktion er i det væsentligste at forhindre tilbagestrømning af materiale i snekken under indsprøjtningen. Spærre-ringen ændrer snekken til et stempel under indsprøjtningen.
Spærreringen har ingen funktion under opsnekning, idet den under doseringen skal tillade materiale at passere, hvilket sker, ved at det til stadighed fremstrømmende materiale trykker ringen fremad og dermed åbner for passage af det smeltede materiale, der vil strømme frem foran snekkespidsen, som derved bliver trykbelastet og skubbet bagud i cylinderen.