E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Produkterne

Mange plastprodukter, som vi bruger i dagligdagen, er fremstillet ved ekstrudering. Et kendetegn ved ekstruderede produkter er, at de bliver fremstillet i endeløse længder. Bl.a. kan nævnes rør til naturgas, kloakrør, nedløbsrør, tagrender og haveslanger.

Selvfølgelig er de nævnte produkter ikke endeløse, men er savet op i passende længder. Processen er endeløs, forstået på den måde, at når maskinen er startet op, kan man i princippet lave en haveslange, der når helt til månen eller for den sags skyld endnu længere, blot man har råvarer nok osv.

Desuden fremstilles profiler ved ekstrudering. Sådanne profiler kan fx være tagrender i plast, profiler til vinduer og et utal af profil-lister i både hårde og bløde materialer.

Drænrør, gasrør, vandrør, kloak­rør, nedløbsrør og andre rørtyper er fremstillet ved ekstrudering.

Drænrør, gasrør, vandrør, kloak­rør, nedløbsrør og andre rørtyper er fremstillet ved ekstrudering.
(Danatech ApS/AMUT)

Eksempel på ekstruderede produkter: Profiler fremstilles både som bløde lister og hårde og stive profiler til fx vinduer.
(Battenfeld)

Eksempel på ekstruderede produkter: Folier kender vi fx som bæreposer og indpakning af fødevarer.
(BFA Plastics GmbH)

Eksempel på ekstruderede produkter: Folier kender vi fx som bæreposer og indpakning af fødevarer.
(BFA Plastics GmbH)

Eksempel på ekstruderede produkter: Isoleringen på ledninger og kabler.
(NKT Cables A/S)

Eksempel på ekstruderede produkter: Fibre til tøj, tæpper og garn og stive hår til koste og børster.
(BASF)

Plader fremstilles også ved ekstrudering. Sådanne plader kan fx anvendes som klare plader omkring en brusekabine eller til hylder i små skabe. End­videre anvendes en stor del af ekstruderede plader til termoformning. Sådanne termoformede emner kan fx være bakker til kød eller drikkebægre til kaffe.

Folier kan også fremstilles ved ekstrudering. Folierne kan skæres op og svejses sammen til fx bæreposer. Folie kan fx også svejses på som låg på termoformede bakker til kød.

Foruden disse emner ekstruderes isoleringen på strømførende ledninger, kapperøret på fjernvarmerør og kappen på rør og ledninger, som lægges ned på havbunden. Hårene på børster og koste, massive stænger samt mange beholdere, dunke og flasker er også ekstruderede produkter.

De produkter, der fremstilles ved blæsestøbning, er hule emner fx flasker til kropsplejemidler, drikkevarer, madvarer, rengøringsmidler, syrer og opløsningsmidler. Desuden fremstilles mange andre produkter fx olie- og benzindunke, parasolfødder, juletræsfødder, bolde, vandkander, vejsten, sprinklervæskebeholdere, benzin- og dieseltanke til biler, store tønder og tromler, hvoraf nogle kan rumme op til flere hundrede liter, ved ekstrudering.

Eksempler på blæsestøbte produkter
(BASF)

I princippet kan alle termoplast ekstruderes. Der anvendes både hårde og bløde plasttyper samt ekstra bløde gummi-/ plasttyper. Ofte ekstruderes en hård plastprofil sammen med en blød gummiprofil. Sådanne profiler kan fx anvendes som glaslister til vinduer. Denne proces, hvor man smelter to forskellige plastmaterialer sammen under processen, kaldes for coekstrudering. Ved denne proces er der en ekstruder for hver plasttype, som skal ledes ind i formgivningsværktøjet.

Coekstrudering anvendes også til fremstilling af 2-lags eller flerlags rør, folier, plader og andre produkter, hvor man ønsker forskellige egenskaber på yder- og inderside. Ønsket kan også være at anvende genbrugsplast i det midterste af tre lag. Der fremstilles produkter, hvor der ekstruderes op til 9 lag sammen i en plade eller andre emner.

Enkel form for coekstrudering, hvor man lægger en stribe af en anden farve plast ind i overfladen på røret. Farven på striben angiver, hvilket tryk røret kan tåle.
(Icopal A/S)

Coekstrudering af hele rør kan også lade sig gøre. Det viste rør består af tre lag.
(Uponor A/S)