Fortørring
Inden påfyldning er det vigtigt at være opmærksom på, om der er behov for fortørring af råvaren. Husk på, at hvis lageret er uopvarmet, kan temperatursvingningen fra lager til produktionshal især i vinterhalvåret forårsage en del kondensfugt.
Der er set flere eksempler på, at når der blev ekstruderet med en rå-vare fra lageret, blev produktet meget mat og lettere ”opskummet”. Når produktet efterfølgende blev knust og ekstruderet igen, var resultatet i orden. Ekstruderen var altså ikke i stand til at fordrive al fugten ved første ekstrudering. Senere forsøg med at fortørre råvaren inden første ekstrudering gav acceptabel produktion første gang.