Strækblæsning
Denne proces er udviklet for at opnå forbedringer i flaskens egenskaber. Når slangen er forformet og delvis afkølet, er der ret stor forskel på indvendig og udvendig temperatur. Emnet afformes, og når temperaturforskellen er udlignet, blæses flasken helt op i en anden form og afkøles efterfølgende.
Ved denne proces opnås biaksial orientering af molekylerne, hvilket betyder, at strækket er næsten ligeligt fordelt i begge retninger.
De forbedringer, som opnås, gælder trækstyrke, slagsejhed, samt glans og transparens. Desuden opnås en meget tæt struktur i materialet, hvilket giver høj tæthed i flasken, som gør den velegnet til kulsyreholdige drikke.