Stribe
I mange indfarvede emner til væske, fx oliedunke, er der ofte indlagt en gennemsigtig (eller ikke indfarvet) stribe. Derigennem kan man se, hvor meget indhold der er tilbage i dunken.
For at kunne lægge en gennemgående, klar stribe ind skal der være en kile oppe i hovedet, som spalter slangen. I spalten lægges den ufarvede plast ind. Indførelsen skal ske så langt oppe i hovedet, at der sikres god sammensmeltning af kanterne. Slangen vil da forlade dysen som en hel slange, uden nogen svækkelse efter opskæringen. Denne procesform kræver, at der anvendes plast med samme flydeegenskab for både den indfarvede og den ikke indfarvede plast.