Kemiske stoffer er også udpeget som et væsentligt område i plastvirksomheder. Som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af arbejdet med stoffer og materialer må man regne med, at alle kemiske stoffer vil kunne gøre skade, hvis de kommer ind i kroppen eller kommer i kontakt med hud eller øjne i tilstrækkelig stor grad. Nogle stoffer og materialer kan gøre alvorlig skade selv i ganske lille mængde eller ved et enkelt stænk i øjet. Andre kan hverken reagere med stoffer i kroppen eller fordøjes og kan derfor bruges til at fremstille alle de mange genstande, vi anvender til daglig. Atter andre stoffer er en god eller måske nødvendig bestanddel af vores føde og vil først kunne gøre skade, hvis de indtages i stor mængde.
Virksomhederne har pligt til i alle situationer at vælge de mindst farlige råvarer og hjælpestoffer, der ud fra en helhedsvurdering kan løse de foreliggende opgaver. De skader, der kan forårsages ved forkert brug af stoffer, så der opstår for store påvirkninger i arbejdsmiljøet, kan være små og kortvarige – men de kan også blive alvorlige, langvarige eller måske kroniske; det gælder fx allergi. Man bør derfor altid håndtere kemiske stoffer og materialer på arbejdspladsen med forsigtighed. Det vil især sige, at man skal:

Undgå at indånde dampe og støv
Undgå kontakt med hud og øjne
Undgå indtagelse gennem munden

Med lukkede beholdere, afskærmning, punktudsugning, rumventilation og eventuelt åndedrætsværn forebygges, at man indånder forurenet luft. Ved opvarmning øges risikoen for, at der fra opløsningsmidler, plastråvarer og plast kan afgives farlige dampe. Rystning af tømte sække og fejning øger risikoen for støv i luften.
Ved at bruge lukkede processer med pumper og andet teknisk udstyr forebygges kontakt med stoffer. Når man er nødt til at håndtere stoffer og materialer manuelt, kan man forebygge kontakt med hud og øjne ved at bruge rent arbejdstøj, de rette beskyttelseshandsker, forklæde, beskyttelsesbriller og eventuelt beskyttelsesdragt og ved at vaske hænder jævnligt og tage bad efter arbejdet.
Der er på plastvirksomheder normalt meget lille risiko for at komme til at indtage kemiske stoffer gennem munden; men man bør hverken spise, drikke eller ryge i områder, hvor hænderne eller fødevarerne kan være eller blive forurenet af dampe, støv eller stænk.
Blandt plastråvarerne kan man som hovedregel gå ud fra, at polymererne i termoplast er stabile materialer uden evne til at reagere kemisk. Det gælder ved stuetemperatur og ved temperaturer op til det punkt, hvor plas- ten begynder at blive nedbrudt. Råvarer og emner af termoplast kan derfor ikke reagere med stoffer i kroppen og kan håndteres uden særlige forholdsregler. Dog bør man aldrig indånde støv – heller ikke støv fra termoplast. Fra alle plastmaterialer (både råvarer og emner) vil der afgives farlig røg, hvis de opvarmes så meget, at plasten begynder at nedbrydes eller bryder i brand. Det kan fx ske ved spild af granulat på varme maskindele. Sprøjtestøbemaskiner, ekstrudere, termoformningsmaskiner osv. skal være forsynet med udsugning på det sted, hvor de varme plastemner frigøres fra maskinen.
Råvare-komponenterne til hærdeplast (polyurethan, epoxyplast, umættet polyester osv.) er valgt og udviklet netop til at kunne reagere kemisk med hinanden, og de kan derfor også i mange tilfælde reagere med hud, øjne, slimhinder, åndedrætsorganer osv. og kan således indebære alvorlig risiko ved indånding af dampe eller ved kontakt med hud eller øjne. Sådanne råvarer skal behandles med forsigtighed og omtanke og altid i overensstemmelse med anvisningerne i den arbejdspladsbrugsanvisning, som skal foreligge. Udhærdede hærdeplastmaterialer er stabile materialer, der ikke længere kan reagere kemisk. Man skal dog i alle tilfælde være opmærksom på, at urenheder og tilsætningsstoffer kan have helt andre egenskaber end den egentlige plast. Man bør aldrig indånde slibestøv eller andet finkornet støv, der opstår ved mekanisk bearbejdning af hærdeplast.
Rensemidler er fremstillet til at kunne opløse fedt, snavs og måske plast. De vil næsten altid kunne påvirke hud og øjne i større eller mindre grad, og de skal altid håndteres efter forskrifterne i brugsanvisningen. Det samme gælder for alle andre hjælpestoffer, lime, trykfarver osv. Der kan i dag fås rensemidler uden indhold af opløsningsmidler. I henhold til reglerne om substitution anvendes de i meget stor udstrækning.